TV der bevæger dig

VEJR

Vær forberedt på frosne bilruder mandag morgen

Mandag morgen er der igen risiko for, at der skal skrabes bilruder fri for frost og rim.

Biler, der ikke står i garage eller carport kan have frosne ruder, når en ny arbejdsuge kalder. Foto: Ernst Møller, TV SYD

Stort set hele Danmark kunne søndag stå op til en kold morgen med frost på bilruderne - og det bliver også tilfældet mandag morgen.

DMI varsler nemlig minus 2 grader natten til mandag. Det betyder, at biler, der ikke står i garage eller carport vil have frosne ruder, når en ny arbejdsuge kalder.

Nattefrosten betyder også, at der er risiko for rimglatte veje.

Her var der frost natten til søndag.

Natten til søndag blev den laveste temperatur blev målt i Karup i Midtjylland og nåede ned på minus 2,7 grader - og i Horsens blev der målt minus 2,1.

Mange steder i Sønderjylland og på Fyn nåede temperaturen kun akkurat ned under frysepunktet på cirka minus 0,2 grader.

Mere vejr