Værtshusejer: Politiet manipulerer

En strid om tal og manipulation er brudt ud mellem politiet og en værtshusejer i Esbjerg.

Den begyndte, da politiet tirsdag eftermiddag sendte en pressemeddelse ud om, at volden i Esbjergs centrale værtshusområde er stigende - særligt i de tidlige morgentimer.

- Det er simpelthen et forsøg på at påvirke bevillingsnævnet, siger Carsten Riesfeldt, der ejer to værtshuse i området, til DR Syd.

Bevillingsnævnet i Esbjerg arbejder for tiden på et forslag til en ny restaurationslov. Værtshusejerne ønsker at holde åbent til klokken 6.00 om morgen, mens politiet har ønsket, at de lukker klokken 5.00.

Politiet afviser, at de ved at sende tallene ud nu forsøger at påvirke bevilligsnævnets arbejde.

- Vi har blot præciseret de tal, vi hele tiden har arbejdet med, siger sekretariatschef i Syd - og Sønderjyllands Politi, Lisa Dissing