Vakse naboer bragte juletyv bag tremmer

Takket være vakse naboer slap en 22-årig mand fra Aabenraa skidt fra to forsøg på juleindbrud på Fjordvej i Aabenraa.

Først forsøgte den 22-årige at bryde ind i en juleforladt lejlighed på Fjordvej i Aabenraa ved at knuse en rude - men han blev forstyrret og opgav at komme ind. Dette forsøg skete mellem klokken 19 og lidt over klokken 20, hvor han blev anholdt efter tip fra opmærksomme beboere på vejen. 

- De havde fattet mistanke til en ung mand, der gik søgende rundt mellem et par rækkehuse på vejen. Da vores patrulje kom frem, fik de slået en klo i manden, der viste at være i gang med endnu et indbrudforsøg, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

quote

Årvågne naboer er en god sikring og hjælp til at holde indbrudstyve i skak. 

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Den 22-årige har tilbragt natten i politiets varetægt og blev dermed effektivt forhindret i at lave flere indbrud juleaften og -nat.

De to indbrud på Fjordvej i Aabenraa er de eneste juleaftensindbrud, som Syd- og Søndrjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indtil julemorgen klokken 09.

- Som tilfældet var på Fjordvej i aftes, så er årvågne naboer en god sikring og hjælp til at holde indbrudstyve i skak, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.