Valgdrama tilsyneladende aflyst

Det Konservative Folkeparti har netop udsendt en skriftlig udtalelse til TV SYD, hvor de understreger, at både de og SF er parate til en mulig udvidelse af konstitueringsgruppen på Fanø. Dermed at valgdramaet på Vadehavsøen tilsyneladende aflyst.

Fanøs måske kommende borgmester Kristine Kaas Krog, Fanø Lokalliste (L), indkaldte lørdag til møde med alle øens partier.

quote

Vi ser gerne en udvidelse af konstitueringsgruppen – og i så fald handler det om at trække noget erfaring ind på de rette poster. Forløbet hidtil har dog desværre været dårligt håndteret. Det Konservative Folkeparti er ikke forhandlingsledende, men vi gør, hvad vi kan, fra vores position for, at man finder det rigtige politiske håndværk frem nu.

Christian Lorenzen, byrådsmedlem, (K), Fanø

Mødet begyndte klokken 15, men var lørdag aften endnu ikke afsluttet. Søndag morgen lød det fra Kristine Kaas Krog, at der intet nyt var, men at de gerne ville have arbejdsro.

Søndag middag udtaler Christian Lorenzen, Det Konservative Folkeparti (K) i en skriftlig meddelelse til TV SYD, at der siden lørdag eftermiddag både forhandles i konstitueringsgruppen af 22. november 2017, og som består af Fanø Lokalliste, SF og Det Konservative Folkeparti samt Alternativet, og nu også om en udvidelse af konstitueringsgruppen. 

- Vi ser gerne en udvidelse af konstitueringsgruppen – og i så fald handler det om at trække noget erfaring ind på de rette poster. Forløbet hidtil har dog desværre været dårligt håndteret. Det Konservative Folkeparti er ikke forhandlingsledende, men vi gør, hvad vi kan, fra vores position for, at man finder det rigtige politiske håndværk frem nu.

Uro på Fanø efter valget

Kristine Kaas Krog konstituerede sig ellers dagen efter valget den 21. november med SF, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, hvor hun fik et flertal bag sig som borgmester.

Men onsdag meddelte Kristine Kaas Krog i den lokale presse, at hun var klar til at indgå i en bredere konstituering i det nye byråd ved også at invitere Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten med i forhandlingerne.

Den beslutning udløste i første omgang bekymring og chok hos både hos K og SF, som på TV SYD meddelte, at de så konstitueringsaftalen som værende faldet på gulvet. 

Der forhandles fortsat søndag eftermiddag.