Valgresultat: H. P. Geil tilbage som borgmester

Den tidligere borgmester i Gram, Hans Peter Geil, V, kan nu igen sætte sig i bormesterstolen, denne gang for Haderslev Kommune.

Venstre har fået et klart flertal, efter at Socialdemokraterne er gået tilbage med hele fem mandater. Derved bliver Venstre det største parti i Haderslev Kommune med 11 mandater.

Socialdemokraterne har nu ni mandater, og sammen med Enhedslisten har de kun 11 mandater ud af 31 mandater i byrådet.