Vandaler smadrer legeplads

En legeplads i Hjerting nord for Esbjerg bliver weekend efter weekend vandaliseret. Natten til søndag alene blev der ødelagt værdier for mere end 50.000 kroner.

Glasskår, forkullede bord-bænke-sæt og sågar menneskelort i en sandkasse.

Det syn har de seneste uger mødt de børn, der er kommet for at få en gyngetur på en legeplads i Hjerting ved Esbjerg.

Legepladsen er nu så ødelagt, at kommunen har set sig nødsaget til at spærre den af. Det er ganske enkelt ikke sikkert for børnene at opholde sig på pladsen.

Søndag fandt en Vej - og Parktekniker eksempelvis en knust flaske gravet ned i skjul for foden af en rutchebane - lige der, hvor børnene skulle lande.

Se og hør Anders Kronborg, socialdemokrat og formand for Teknik og Byggeudvalget, har af kommentarer (29 sek.):