TV der bevæger dig

Varde Å svinger igen

1 af 3

Nogle tusinde reddede og meget dyre snæbelfisk og en masse sving. Det er noget af indholdet i det store genopretningsprojekt for Varde Å, som miljøminister Karen Ellemann (V) indvier tirsdag.

Projektet til 60 millioner kroner genskaber åen, som den engang så ud.

Det omfatter en strækning på 20 kilometer, hvor åen er udvidet til dobbelt bredde for at rumme alt det vand, der indtil indvielsen løber gennem Ansager Kanal.

35 nye slyng

Desuden har Varde Å fået 35 nye slyng og ni store gydebanker samt fået fjernet to store spærringer. Endelig er et forurenende dambrug blevet moderniseret.

Snæbel truet

Den restaurerede å får nye og store gydeområder til den stærkt truede laksefisk, snæblen. Fisken var engang udbredt i hele Vadehavet fra Holland til Danmark, men findes i dag kun i Danmark.

- Snæblen er en af de mest truede fiskearter i Europa. Med dette projekt reducerer vi markant risikoen for, at arten uddør. Samtidig er projektet til stor gavn for mange andre planter og dyr langs åen, siger miljøministeren.

Halv million kubikmeter jord

I alt er der opgravet en halv million kubikmeter jord, som skal bruges til at fylde Ansager Kanal op. Den blev gravet i 1950?erne for lave strøm på et  lokalt savværk, men gjorde Varde Å vandfattig.
Snæbelprojektet udføres af Skov- og Naturstyrelsen i fire sydvestjyske åer.

Det samlede budget er på 110 millioner kroner, heraf 60 millioner fra EU.

Snæbel-projektet gavner også blandt andet odder, ål, laks og lampretter. Også padder, krybdyr og fugle vil få det bedre. Desuden resulterer projektet i mindre kvælstof- og forureningsmængder til åerne og til Vadehavet.

Snæbelprojektet startede i 2005 og er færdigt næste år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden