Varde fik besøg af ivrige indbrudstyve

To indbrudsforsøg og et gennemført indbrud ramte Varde natten til mandag.

Nattesøvnen blev spoleret for en 69-årig dame fra Varde. Hun lå og sov, da hun klokken 03.10 blev vækket af noget støj fra et vindue. Da hun tændte lyset for at se, hvad det var. Løb en indbrudstyv væk fra Hendes villa. Tyven havde forsøgt at brække hendes vindue op.

20 minutter senere var den så gal igen. Inden for det samme område lykkedes det for en indbrudstyv at komme ind i en villa. Tyven nåede at komme afsted med mange smykker, her i blandt perlekæder, guldarmbånd og halskæder i sølv.

Klokken 05.10 var der så endnu et indbrudsforsøg. Det tredje i det samme villaområde på én nat. Her lykkedes det ikke tyvene at komme ind, før en tyverialarm lød. Det fik tilsyneladende tyvene på andre tanker, og så kunne Varde endelig få ro.