Varde håber at få VisitDenmark

I morgen klokken 13.00 bliver det offentligjort, hvad og hvem, der skal flyttes fra København til provinsen. Håbet er grønt i Varde.

Varde har ligefrem ønsket sig at få VisitDenmark til Varde. Der er kun 50 ansatte i VisitDenmark, men det er heller ikke for arbejdspladsernes skyld, at Varde gerne vil have turistorganisationen til Vestkysten.

- Så kommer det ud at ligge der, hvor der i forvejen er vækst i turismen, siger Erik Buhl, borgmester i Varde.

quote

Så kommer det ud at ligge der, hvor der i forvejen er vækst i turismen.

Erik Buhl, borgmester, (V), Varde.

Sammen med nabokommunen Ringkøbing-Skjern har Varde flere turistsovernatninger om året end København. Der er da også i forvejen lav arbejdsløshed i kommunen. Det handler om at få flere højtuddannede.

- Vi har svært ved at tiltrække nye medarbejdere, men ved at vi får nogle specialister herover, bliver det lettere at tiltrække højtuddannede. Det kunne for eksempel være deres ægtefæller, siger Finn Erik Kristiansen, direktør, ProVarde.

Om Varde får VisitDenmark bliver afgjort i morgen klokken 13.00