TV der bevæger dig

Varde sætter cykel-rekord

00:50

Foto: TistrupNews.dk

1 af 2

Der er mange cykel-entusiaster i Varde. Byen kunne i hvert fald lørdag sætte deltager-rekord, da de var værter for "TV 2 på Tour".

TV 2 besøger sommeren igennem cykel-entusiaster i hele Danmark, når de sender "TV 2 på Tour" i forbindelse med Tour de France. lørdag besøgte de Varde, og her er der måske endnu flere cykel-interesserede end i resten af landet. Der var i hvert fald deltager-rekord.

Ifølge TV 2 selv, så har der aldrig før været så mange tilmeldte til TV 2 på Tours Junior og Senior Race. Hele 328 ryttere blev sendt afsted fra Varde Torv i højt solskin og til publikums klapsalver, da starten gik kl 10:40.

Rytterne blev sendt afsted ad tre omgange. Først herre-rytterne, så damerne og til sidst juniorerne. Hver deltagerkategori skulle gennemføre den 26 km lange rute omkring Varde by henholdsvis tre, to og en gange, før de kunne cykle over målstregen, og vinderne kunne kåres.

Du kan se mange flere billeder fra lørdagens TV 2 på Tour på TistrupNews' hjemmeside her.

Læs historien fra TV 2 her

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden