Varde vil forhindre at børn kommer i uføre

Der kommer nu socialrådgivere på skoler i Varde. Det skal forebygge, at børn kommer i problemer.

Fem socialrådgivere nu flytte ud på skoler og institutioner i Varde Kommune. Her skal de hjælpe børn, forældre og medarbejdere.

- Vi gør det for tidligere at få fat i børn og unge, der har det svært, og for at få et bedre samarbejde med skoler, institutioner og familier. Vi tror nemlig, at det er betydeligt lettere at få et godt samarbejde, når problemet er i sin vorden, end når det hele er spidset til, siger chef for Børn, Unge og Familie i Varde Kommune Lene Warwick.