TV der bevæger dig

Fælles front: Varme fra datacentre skal udnyttes

Googles og Apples kommende datacentre bruger masser af energi. Derfor at de placeret ved højspændingsstationen i Kassø. Foto: TV 2 News

De fire sønderjyske kommuner har underskrevet en aftale om at udnytte fremtidens varme- og energiforsyning bedst muligt. Nu åbner fælles sekretariat.

Det ser svært ud, efter Folketinget netop har vedtaget, at forbrugerne ikke længere har pligt til at bruge fjernvarme. Men de sønderjyske kommuner nægter at sende varme og investeringer for milliarder op i den blå luft. De danner i stedet fælles front.

Før jul underskrev de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder en aftale om et fælles sekretariat, der blandt meget andet skal se på, hvordan forbrugerne i de fire kommuner får mest gavn af de enorme mængder overskudsvarme fra Googles og Apples gigantiske datacentre ved Kassø. Varme der vil kunne forsyne hele Sønderjylland og Flensborg.

Nu får vi en objektiv medspiller, der - uden økonomiske interesser - kan rådgive de fire byråd om infrastruktur indenfor varme og energi. Vi har manglet sparring, så det bliver rart at have sekretariatet ved vores side.

Thomas Andresen, borgmester, Venstre, Aabenraa

- Fremtidens energiforsyning bliver mere bæredygtig, rådgivningen bliver bedre og samfundsmæssigt er der en masse gode aspekter i det.

Sådan siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) om perspektiverne og strategien for det fælles, sønderjyske sekretariat, der fra årsskiftet slår dørene op i det gamle rådhus i Aabenraa.

- Det nye sekretariat skal se på en lang række områder indenfor fremtidens energiforsyning – og sikre overskudsvarmen generelt. Både fra datacentrene, men også fra andre virksomheder. Derudover skal sekretariatet have et specielt øje på de energipolitiske beslutninger på Christiansborg, forklarer borgmesteren.

To gigantiske datacentret er på vej i Kassø ved Aabenraa. Kort: Niels Johannesen

SEP - Strategisk Energiplanlægning – har været undervejs i flere år, men med den nye aftaler tager de fire kommuner det næste skridt med sekretariatet i Aabenraa.

- Vi har tidligere fået politikerne på Christiansborg til at fjerne el-afgiften på produktion af fjernvarme. Den var en hindring. Derfor skal vi også se nærmere på transmissionsafgiften, så vi blandt andet kan få bedre muligheder for at udnytte vindenergi om natten.

Fremtidens energiforsyning bliver mere bæredygtig, rådgivningen bliver bedre og samfundsmæssigt er der en masse gode aspekter i det.

Thomas Andresen, borgmester, Venstre, Aabenraa

I alt er der skudt knap ti millioner kroner i projektet, der løber over de næste fire år. 3,5 millioner i alt fra de fire sønderjyske kommuner, 3,5 millioner kroner fra Sydenergifonden og 2,5 millioner fra Region Syddanmark til det nye sekretariat, der også skal se på mulighederne for en fælles transmissionsledning og store varmepumper. En investering på mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner, der udnytter de enorme mængder overskudsvarme fra datacentre, slagterier, metalvirksomheder med mere.

- Nu får vi en objektiv medspiller, der - uden økonomiske interesser - kan rådgive de fire byråd om infrastruktur indenfor varme og energi. Vi har manglet sparring, så det bliver rart at have sekretariatet ved vores side, slutter Thomas Andresen.

Aabenraas tidligere kommunaldirektør Niels Johannesen, der har haft en stor rolle i at tiltrække de store datacentre, leder det nye sekretariat frem til 1. april. Herefter overtager en projektleder. Derudover vil der sidde et par medarbejdere i sekretariatet.

Læs også Datacentrene kommer - virksomheder håber på luns

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu