TV der bevæger dig

Vattenfall: Vi ønsker ingen konfrontation med aktivister

Kulaktivister på Aabenraa Havn i 2016, hvor de også protesterede mod Vattenfall. Foto: Facebook 2016

Energiselskabet Vattenfall tager det fortsat helt roligt torsdag eftermiddag, selvom de otte aktivister, som brød ind på kulhavnen fortsat blokerer for, man kan arbejde på kulhavnen.

En gruppe aktivister fra organisationen Klima Kollektivet brød torsdag morgen ind på kulhavnen i Aabenraa. Området er ejet af det svenske energiselskab Vattenfall, som straks indstillede arbejdet på transportbåndene af hensyn til aktivisternes sikkerhed.

Vi sørger fortsat for varm kaffe og brød til aktivisterne, og vi er udelukkende indstillet på dialog med dem

Ole Bigum Nielsen, country manager, Vattenfall

Arbejdet står her torsdag eftermiddag fortsat stille på kulhavnen, hvor fire af de otte aktivister stadig har lænket sig fast inde på området.

Men det får ikke Vattenfall til at ændre strategi uanset, hvor langtid aktivisterne har tænkt sig at blive på området fortæller Ole Bigum Nielsen, country manager hos Vattenfall til TV SYD.

- Vi sørger fortsat for varm kaffe og brød til aktivisterne, og vi er udelukkende indstillet på dialog med dem. Det eneste vi bekymrer os om, er deres sikkerhed, da det er en farlig arbejdsplads, de opholder sig på uden nødvendigt sikkerhedsudstyr, siger Ole Bigum Nielsen.

I en pressemeddelelse fra Klima Kollektivet hedder det blandt andet:

Klima Aktivisterne oplyser torsdag i en pressemeddelse, at de igen besætter området, da de mener Vattenfall, der ejer havnen, har annonceret, at de nu vil satse på grøn energi, og derfor har de tidligere solgt deres kulkraftværker i Danmark. Alt imens fortsætter de dog med at levere kul til de selvsamme kulkraftværker. 

Læs også Aktivister blokerer kulhavn

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu