TV der bevæger dig

VB og AC Horsens bør slå sig sammen

VB og AC Horsens bør slå sig sammen. Ellers får vi aldrig topfodbold i regionen, lyder det fra en politiker.

Politiker foreslår, at de kriseramte fodboldklubber i Horsens og Vejle slår sig sammen.

Det er venstres Kristian Dyhr, formand for kulturudvalget i Horsens, der kommer med forslaget.

- Det er på tide, at fornuften vinder over følelserne. Hvis vi vil topfodbold i området, er en sammenlægning den eneste mulighed, siger Kristian Dyhr til Horsens Folkeblad.

- Hvis klubberne fortsætter hver for sig, får vi fodbold på anden eller måske tredje klasse, og det tror jeg ærlig talt ikke, at folk er interesserede i, siger han.

Hertil siger formanden for kulturudvalget i Vejle, den konservative Dan Arnløv Jørgensen:

- Som politiker vil og bør jeg ikke blande mig i, om private selskaber skal slå sig sammen eller ej. Hvis de to klubber mener, at en sammenlægning er en god idé, skal de selvfølgelig gøre det, og hvis ikke, så skal de lade være, siger Dan Arnløv Jørgensen ifølge avisen.

Artikel i hsfo.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden