TV der bevæger dig

VB tilknytter målmand

Vejle Boldklub har lavet en halv årig kontrakt med den 24-årige målmand Morten Haastrup Jensen, der senest har stået i HB Køge, hvor han er noteret for 102 kampe.

- Vi er glade for at kunne tilknytte Morten Haastrup Jensen til vores målmandsteam. Han er på trods af sin alder en rutineret målmand med mange 1. divisions- og Superligakampe på CV?et, siger sportschef Mads Bro Hansen.

Lidt atypisk er Morten Haastrup Jensen kun på kontrakt frem til årsskiftet. Det forklarer Mads Bro Hansen med, at både Vejle Boldklub og Morten Haastrup Jensen skal se om de er det rigtige match.

Konkurrence til Fæste

I Vejle Boldklub har Kristian Fæste igennem flere sæsoner været klart førstevalg, men han kan nu se frem til konkurrence.

- Kristian Fæste har jo været den eneste målmand, vi har haft. Så det er kun godt med en udfordring til ham. Han får en dygtig målmandskollega, og de skal som målmandsteam være med til at gøre hinanden bedre, siger Mads Bro Hansen

Vejle spiller på søndag første kamp i sæsonen, når Vejle tager i mod Vendsyssel FF. Om Kristian Fæste eller Morten Haastrup Jensen vogter buret, vil Mads Bro Hansen ikke svare på.

- Nu træner vi igen i morgen, også må vi se på søndag, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden