TV der bevæger dig

Vej spærret efter olie-spild

Politiet har endnu ikke fundet den bilist, som søndag eftermiddag spildte olie over en strækning på tre kilometer på landevejen ved Augustenborg.

Vejen var spærret i tre timer, mens brandvæsenet spulede olien væk.

- Bilisten har ikke meldt sig. Men han har sikkert fået straf nok, når hans bil har smidt al olien, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vejen blev meget glat - og politiet kunne følge oliesporet helt ind til en adresse i Augustenborg. Men de har ikke været i kontakt med ejeren af bilen endnu.

Olieudslippet skete kl. 15.12 - og kl. 18 kunne vejen åbnes igen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu