Vejarbejde på Sønderjyske Motorvej

Der skal blandt andet lægges ny asfalt på Sønderjyske Motorvej. Arbejdet går i gang umiddelbart efter påske.

En del af Sønderjyske Motorvej (E45) er efterhånden blevet så nedslidt, at den skal have ny asfalt. Vejdirektoratet vil samtidig benytte lejligheden til at udføre en række øvrige arbejder såsom græsslåning, brøndrensning, rabatafhøvling og udskiftning af autoværn og tavler.

Det vil til tider være nødvendigt at flytte trafikken under arbejdet, og der vil blive skiltet tydeligt. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t ved vejarbejdet. Lokalt dog 50 km/t. På grund af indsnævring af kørebanebredden fra to til ét spor vil der være risiko for kødannelser.

Vejarbejdet kommer til at foregå på strækningen mellem tilslutningsanlæggene <69> Haderslev S og <72> Aabenraa S i begge retninger på en ca. 9 km. lang strækning. Arbejdet vil blive udført i 4 etaper fordelt mellem d. 5. april og d. 4. juni. Du kan læse mere om de enkelte etaper på vejdirektoratets hjemmeside.

Vejdirektoratets hjemmeside