Vejen-landmænd er tilfredse med kommunen

Vejen Kommune har fået en 11. plads i Landbrug & Fødevarers undersøgelse af 77 kommuners erhvervsservice overfor landbrugserhvervet.

Vejen Kommune gør det godt overfor landmændene.

Det viser en undersøgelse, som Landbrug & Fødevarer har lavet om landmænds tilfredshed med kommunernes erhvervsservice.

Vejen Kommune er placeret som nr. 11 ud af 77 kommuner.

- Vi er glade for at landmændene i vores kommune oplever os som en god samarbejdspartner. Det er vigtigt at tænke i løsninger i stedet for afslag, og det er noget, som vi hele tiden arbejder på at blive bedre til, siger Peter Hansen, der er afdelingchef for Teknik & Miljø, Vejen Kommune.