Vejene omkring Hedensted har forstoppelse til stor ulempe for erhvervslivet

Vejnettet - ikke mindst motorvejen omkring Hedensted - er simpelthen stoppet til den ene dag efter den anden. Det går ud over kommunens erhvervsliv.

Vejnettet er alt for dårligt i Hedensted. Vejene er for små og også overbelastede.

Det er noget, de kan genkende hos kommunens store producent af dyrefoder og såsæd: Hornsyld Købmandsgaard. 

quote

Vi arbejder med store mængder og lave avancer, så hvis vi holder stille, så koster det bare penge. Det er en meget stor del af avancen, der forsvinder, hvis vi holder stille en time på en motorvej.

Christian Christensen, adm. direktør, Hornsyld Købmandsgaard

Vejene snor sig godt og grundigt, hvis man skal køre den korteste vej fra motorvejen til Hornsyld Købmandsgård.

Infrastrukturen er noget af det, der genererer virksomheden allermest. 

Vejene er smalle og små i Hedensted Kommune.
Vejene er smalle og små i Hedensted Kommune.
Foto: Per Lund

- Vores udfordring er, at vi har store biler med tungt gods, og de egner sig bedst til at være på de store veje, på landeveje og motorveje, siger Christian Christensen, administrerende direktør, Hornsyld Købmandsgård.

Hornsyld Købmandsgård transporterer store mængder korn og fodervarer rundt i hele landet, og virksomheden er derfor afhængig af god infrastruktur. 

- Det giver udfordringer i forhold til, at vi har cirka 50 biler i døgnet, der kommer her til hovedsædet, og det betyder, at de små veje, der fører herud, bliver voldsomt belastet. Det er en udfordring i hverdagen, fortæller Benedikte Enggaard, der er kørselsleder hos Hornsyld Købmandsgård.

Men det er ikke kun de små veje, der volder kørselslederen problemer, også E45 er en daglig udfordring for virksomheden. Her udløser ulykker og trafikpropper jævnligt timelange køer fra Hedensted og nordpå:

- Vi er nødt til at planlægge om, fordi de ikke kan nå det, de skal, når de holder og slår et par timer ihjel på motorvejen; så kan de ikke nå hjem i forhold til køretid, siger Benedikte Enggaard.

Det er noget, der koster virksomheden penge

- Vi arbejder med store mængder og lave avancer, så hvis vi holder stille, så koster det bare penge. Det er en meget stor del af avancen, der forsvinder, hvis vi holder en time stille på en motorvej, siger Christian Christensen. 

Tæt trafik på E45 generer også erhvervslivet i Hedensted Kommune.
Tæt trafik på E45 generer også erhvervslivet i Hedensted Kommune.
Foto: Per Lund

Motorvejen er ellers ét af Hedensted Kommunes store trækplastre for virksomheder. 

Men problemerne med infrastrukturen har i årevis fået de lokale virksomheder til at give kommunen dårlige karakterer på lige præcist dét ene punkt i Dansk Industris (DI) erhvervsvenlighedsmålinger. Og det er en væsentlig grund til, at kommunen ikke får den plads som mest erhvervsvenlige kommune, som den så gerne vil have:

Et paradoks, som kommunen har forsøgt at løse ved at betale halvdelen af en ny vej i Horsens kommune. - En forlængelse af den såkaldte Vestvej mod Herning-Holstebro og E45:

Tilsyneladende har det virket. Hedensted Kommune hoppede i år 25 pladser frem i DI's erhvervsklimaundersøgelse.

Ved du, hvem du vil stemme på? Ta´ testen og find din kandidat her:

tvsyd.dk/kv17/kandidattest