TV der bevæger dig

Vejle besejrer Silkeborg og tager førstepladsen

Vejle Boldklub Foto: ARKIV

Thomas Mikkelsen scorede to gange, da Vejle fik tre point med hjem fra Silkeborg.

Fodboldklubben Vejle spillede sig torsdag aften op på førstepladsen i 1. division, mens sæsonens ustabile kurs fortsatte for Silkeborg, der tabte 0-2 hjemme til vejlenserne.

Allerede efter tre minutter scorede Thomas Mikkelsen til 1-0, og samme spiller cementerede sejren kort før tid.

Med sejren overtager Vejle førstepladsen med 17 point for ni kampe.

Holdet ligger dermed godt til i forhold til de tre øverste pladser, der udløser oprykning til Alka Superligaen.

Fredericia er nummer to med 15 point, men træner Ove Pedersens hold har spillet to kampe færre end Vejle.

Silkeborg, der rykkede ud af Superligaen efter sidste sæson, tabte for første gang på hjemmebane i denne sæson.

Klubben roder rundt på en sjetteplads med 12 point for ni kampe.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden