Vejle Boldklub begyndte med cricket for 125 år siden

Det er tirsdag præcis 125 år siden, at Vejle Boldklub blev stiftet - som en cricketklub.

Vejle Boldklub blev stiftet den 3. maj 1891 af 23 Vejle-borgere. Vejle Boldklub blev sat i verden som en cricketklub. Fodbold kom nemlig først til i 1902, fremgår det af klubbens historie.

125 års-jubilæet markeres spredt ud over hele 2016 - men tirsdag finder den formelle markering sted.

Det sker med reception og kamp mellem fodboldkoryfæer fra Vejle Boldklubs storhedshedstid og et dansk all star-team. Kampen spilles kl. 18,30 med en lang række kendte navne på grønsværen.

Vejle Boldklub stiller op med bl.a. Gert Eg, John Sivebæk, Brian Steen Nielsen, Finn Christensen og Allan Simonsen.