TV der bevæger dig

Vejle Boldklub lejer superliga-angriber

Rolf Toft

Vejle Boldklub har lejet den 21-årige angriber Rolf Toft i Superligaklubben AaB.

Aftalen gælder for resten af sæsonen. Rolf Toft står noteret for 23 tællende kampe for AaB.

- I Rolf Toft får vi en energisk og arbejdsom angriber, der kommer til Vejle Boldklub i kampform og har spillet i Superligaen i indledningen på sæsonen. Vi har søgt efter en angriber til at supplere vores offensiv, og vi er glade for, at det er lykkedes for os at tilknytte Rolf Toft på en lejeaftale. I den forbindelse vil jeg gerne takke AaB for et godt samarbejde, siger sportschef i Vejle Boldklub Mads Bro Hansen.

- Det har været vores plan at supplere vores offensiv. Nu kigger vi videre på spillere til defensiven og midtbanen, for vi skal have flere spillere i truppen, så vi både har kvalitet og bredde til at modstå situationer med karantæner og skader, siger Mads Bro Hansen.

Vejle Boldklub ligger på 5. pladsen efter 4 kampe i 1. division

 

FAKTA om Rolf Toft

Fødselsdato: 4. august 1992
 Højde: 181 cm.
Vægt: 74 kg.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden