TV der bevæger dig

Vejle Boldklub taber til endnu et bundhold

Vejle Boldklub tabte torsdag aften for anden kamp i træk. Denne gang ude mod Roskilde. Arkivfoto Foto: ARKIV

Med to nederlag i træk har Vejle Boldklub gjort det svært for sig selv i oprykningskampen til Superligaen.

Vejle Boldklub tabte torsdag aften for anden gang i træk. I sidste uge tabte VB hjemme til bundholdet Helsingør, og torsdag aften blev det til et 2-0 nederlag i Roskilde, som også ligger i den tunge ende af 1. division.

Dermed gør VB det svært for sig selv at leve op til sin egen målsætning om at rykke op i Superligaen i denne sæson.

Med nederlaget til FC Roskilde hænger Vejle fast på fjerdepladsen i rækken. Klubben har 43 point for 27 kampe. 
Det er to point færre end Silkeborg, der indtager tredjepladsen med 45 point med en kamp færre. 

Efter sæsonens 33 runder rykker de tre bedste hold op i Superligaen. 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden