TV der bevæger dig

Vejle-elever kæmper for at blive Danmarks klogeste

02:57

1 af 2

Vinterferien er kun lige slut for eleverne i 6.b på Søndermarksskolen i Vejle, men de er allerede godt i gang med at træne hjernecellerne. Om en uge skal de nemlig dyste mod elever fra hele landet om at vinde titlen som Danmarks klogeste sjetteklasse.

Udsigten til titlen Danmarks klogeste sjetteklasse har motiveret eleverne ekstra meget, siden de vandt regionsfinalen i den landsdækkende konkurrence Smart Parat Svar.

- Jeg har forberedt mig ved at se nyheder i tv om aftenen, og jeg har set vinter-OL, selvom jeg ikke plejer at se den slags. Jeg tror nemlig, at der godt kunne komme nogle spørgsmål om det, når det lige har været sendt i tv, siger skoleeleven Anne Kristine Rold til TV SYD.

Lotte Bjerreskov er lærer på Søndermarksskolen. Hun har kunnet mærke, hvordan konkurrencen har været med til at skærpe elevernes lærelyst

- Konkurrencen har været med til at få de elever, der ikke så tit læser i deres fritid til at læse mere. Da vi gik på vinterferie skulle flere af eleverne, som ikke læser, pludselig have en bog med hjem at læse i ferien. Det er jo skønt at se sådan en udvikling, fordi det med en konkurrence som denne pludselig bliver sejt at læse.

 

FAKTA

Quizzens målgruppe er børn i 6. klasse, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst

Quizzen er et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Danmarks børnebiblioteker og TV2 Regional.

Den afgørende landsfinale mellem de otte vindere fra de regionale runder finder sted 26. februar 2014 i Odense og vises på TV SYD torsdag den 27. og fredag den 28. februar kl. 19.55 og lørdag den 1. marts kl. 19:40.

 

link

På TV SYD's egen side, kan du se Regionsfinalen fra i år

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden