Vejle får EM i handicap-bordtennis

Vejle har fået tildelt værtsskabet for EM i parabordtenning om to år. Det forventes, at ca. 600 handicappede bordtennisspillere vil deltage i stævnet.

- Det er helt fantastisk, siger formanden for EliteVejle, Per Olesen. - Vi har arbejdet benhårdt på at få arrangementet til Vejle, og jeg er sikker på, at vi kan leve op til den tillid som det internationale

Bordtennis-forbund viser Vejle.

Værtsskabet ved offentliggjort ved EM i Italien i sidste uge. Her sikrede danske spillere sig tre medaljer.

EM-stævnet skal holdes i den nye arena, som bygges ved DGI-huset i Vejle. I august var to repræsentanter fra det internationale bordtennisforbund, ITTF, i Vejle for at se på rammerne. De blev overbevist om, at Vejle vil være et godt sted at placere EM.

Stor event

- EM i handicapbordtennis er en stor event og oplagt som et af mange arrangementer i forbindelse med åbningen af den nye hal ved DGI-Huset, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V). At vi får EM viser også, at når politikere og erhvervsliv står sammen i Vejle så lykkedes vi. Der er deltagere fra op mod 30 lande og jeg er sikker på, at EM vil give Vejle en positiv omtale, ligesom der med 500-600 deltagere vil være en god omsætning for byens hoteller.

Mesterskabet holdes i oktober 2015.

Mesterskabet er kvalifikationsstævne for atleterne til Paralympiske Lege, der som bekendt afholdes i Rio i 2016.