TV der bevæger dig

Vejle gav Horsens tredje nederlag på stribe

Vejles Kristian Gaarde scorede de to sidste mål i VBs sejr over AC Horsens.

AC Horsens tabte for tredje gang af lige så mange mulige, da Vejle vandt fredagens lokalopgør med 3-0. Dobbelt målscorer tilfreds med sit sidste mål.

- Målet til 3-0 var bedre, end det mål jeg scorede mod AC Horsens i efteråret. I min karriere kommer det vel i top 2 eller 3. Målet lukkede kampen, og de (AC Horsens, red.) havde ikke mere moral efter scoringen. Vi havde kontrol i resten af kampen og skulle der være scoret mere, siger Vejles dobbelte målscorer Kristian Gaarde til klubbens hjemmeside.

Det ser sort ud for 1. divisionsklubben AC Horsens. Holdet har fået en dårlig start på sæsonen med tre nederlag, og attituden ser ud til at bære præg af de dårlige resultater.

Fredag aften blev det seneste nederlag nemlig føjet til klubben af den lokale ærkerival Vejle, som hjemme i Nørreskoven vandt med 3-0.

Horsens havde ellers spillet 58 gode minutter, men så måtte rutinerede Niels Lodberg gå ud, og så gik alting galt.

I løbet af ni minutter scorede Vejle tre gange mod et viljeløst Horsens-hold, der fungerede som passive statister i hjemmeholdets fest.

Først dukkede anfører Niels Bisp op efter et hjørnespark og dirigerede bolden i mål, før Kristian Gaarde i to omgange viste flot sparketeknik.

Sejren kunne være blevet større, men Vejle er formentlig fint tilfreds med at have fået sæsonens femte point i kamp nummer tre, hvilket aktuelt rækker til en oprykningsgivende tredjeplads.

På andenpladsen ligger FC Roskilde, der tidligere fredag vandt 1-0 hjemme over HB Køge efter en straffesparkscoring af Bajram Fetai.

Lige over Horsens i bunden af rækken ligger superliganedrykkerne FC Vestsjælland, der også var i aktion fredag. Holdet tabte 3-1 på udebane til Skive og har kun et point efter tre kampe.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden