TV der bevæger dig

Vejle kåret som landets bedste handelsby

03:47

Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard midt i billedet, modtog prisen på vegne af byen.

1 af 2

Vejle løb med prisen som Danmarks bedste handelsby 2014. 24 byer havde tilmeldt sig konkurrencen, og det var altså Vejle, der løb med hovedprisen ved tirsdagens prisoverrækkelse, der fandt sted i Fredericia.

- Vejle er en attraktiv indkøbsdestination, der har fornyet sig og udbygget sit ry som en markant handelsby, og udbuddet af butikker sikrer et stærkt helhedsindtryk, hedder det blandt andet i begrundelsen.

Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard og City Brand Manager i Vejle Kommune, Dorthe Bjerre, modtog den prestigefyldte pris på vegne af byen.

- Jeg glæder mig over, at juryen har kunnet se, hvad jeg også ser, når jeg færdes i bymidten i Vejle. En meget velfungerende handelsby. Det er en flot pris, som især de handelsdrivende i Vejle har en meget stor del af æren for, siger en stolt Vejle-borgmester, Arne Sigtenbjerggaard.

Det er konsulentfirmaet inden for detailhandel, Institut for Center-Planlægning ICP A/S, der i samarbejde med brancheforeningen Detail-forum og Nordic Council of Shopping Centers står bag konkurrencen. De har blandt andet spurgt 100 kunder i hver af de 24 deltagende byer om deres opfattelse af den lokale handel. Herudover har en jury bestående af nøglepersoner fra branchen foretaget en bedømmelse af byerne.

Udover hovedprisen til Vejle som Danmarks Bedste Handelsby 2014 var der priser til Ebeltoft, Holstebro, Herning, Næstved og Køge.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden