Vejle-kok hjalp familie med at få afdød søn hjem

En kok fra Vejle har været en stor årsag til, at familien til den afdøde stjernekok, Martin Bentzen, kan få ham fragtet hjem fra Shanghai.

En uge efter den tidligere Noma-kok, Martin Bentzen, mistede livet i Shanghai har hans familie her i Danmark fået samlet nok penge sammen til at få fragtet hans jordiske rester til Danmark.

Det sker efter en indsamling på Facebook nu er nået sit mål på 150.000 kroner. En af dem, der har arbejdet hårdt for at få pengene samlet sammen, er køkkenchefen på restaurant Tree Top på Munkebjerg Hotel i Vejle, Rasmus Munk.

Martin Bentzens familie var i kapløb med tiden, da de fik at vide, at de skulle betale de 150.000 kroner i omkostninger for at få fragtet Martins lig hjem. Hvis de ikke nåede det inden ni dage fra dødsdagen, ville Martin Bentzons jordiske rester blive kremeret i Kina. Det skriver tv2.dk.

Det fik den en 23-årige køkkenchef på Tree Top i Vejle, Rasmus Munk, til at kontakte familien og meddele, at han gerne ville stå for indsamlingen. Planen var en velgørenhedsmiddag søndag den 8. marts, men indsamlingen gik så godt, at det slet ikke blev nødvendigt. Folk fra hele landet har støttet - både dem, som kendte Martin Bentzen og folk, som aldrig har mødt ham før.

Onsdag lød der så denne besked på indsamlingssiden på Facebook:

Kære allesammen !!!!

Vi er i mål 145 000 danske kr er samlet sammen, så stop med og overfør

Hvis der er nogle som lige i sekundet har overført vil alt over 145.000 kr, gå til læger uden grænser!

Vi er evige taknemlig for indsamlingen er gået så stærk !

Du kan se hele opslaget herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.