Vejle måler resultater af genoptræning

Både patienter og medarbejdere har glæde af de resultatmålinger, som gennem tre år er lavet i Sundhedscenter Vejle. Patienterne er testet ved start og slut på et kommunalt genoptræningsforløb.

Værdifuldt input

- Målingerne er et værdifuldt input til den enkelte terapeuts faglighed. De fleste vækker både stolthed og eftertanke. For patienterne har målingen ofte en god psykologisk virkning, fordi de ofte har glemt, hvor slemt udgangspunktet var. Når de så ser resultaterne af målingen, bliver det klart, hvor langt de faktisk er nået, fortæller Jens Beck, som er leder af Vejle Kommunes genoptræning.

Regneark

Det er Sundhedscenter Vejle selv, der har sammensat testpakken og udviklet de regneark, som terapeuterne nemt og hurtigt kan føre resultaterne ind i.

I Sundhedscenter Vejle er resultatmålingerne bl.a blevet brugt, når man har testet nye procedurer. For eksempel blev et genoptræningshold skåret en ugentlig mødegang ned, mens hjemmetræning blev opprioriteret. Resultatmålingen viste, at den ny procedure var lige så effektiv.

Dokumentation

- Når alle resultaterne fra de forskellige terapeuter lægges sammen, står man med et godt billede af, hvordan den samlede indsats er. Og det kan blandt bruges som dokumentation overfor samarbejdspartnere og kommende patienter, fremhæver Jens Beck.

FAKTA:
Sundhedscenter Vejle bruger følgende fysiske tests, som alle kan findes beskrevet på www.fysio.dk

2,45 meter gangtest (hofte- og neuropatienter)
Lysholm Score (knæpatienter)
Rejse/sætte (neuropatienter)
Quickdash (skulderpatienter)
Roland Morris (Lænde- og rygpatienter)

Udover testene er der gennemført tilfredshedsundersøgelser på udvalgte diagnosegrupper gennem årene for ikke kun at få de kvalitative test men også den patientrettede oplevelse gennemteste