TV der bevæger dig

Vejle og Sønderborg går i sort

Foto: Colourbox

På lørdag mellem 20.30 og 21.00 slukker Vejle og Sønderborg Kommune lyset i kamp for klimaet. Det gør kommunerne i anledning af Earth Hour, der en verdensomspændende event skabt af Verdensnaturfonden.

Hvis gadelyset slukker lørdag aften på samme tid i Sønderborg og Vejle Kommune, er det ikke et tilfælde. Det eneste, der vil være oplyst i Sønderborg Kommune, er gader med trafiksignal, i rundkørsler og ved fodgængerovergange.

- I Sønderborg tager vi kampen op mod de globale klimaforandringer. Vi har lavet vores egen vision, ProjectZero, om at området skal være CO2-neutralt senest i 2029. Alle borgere kan gøre en lille indsats ved at slukke lyset en time på lørdag, siger Erik Lauritzen til Sønderborg Nyt.

I Vejle vil de også være med til at sætte fokus på klimakampen

- Vi synes det er vigtigt, at blive ved med at sætte fokus på klimaet og de forandringer, der sker i øjeblikket. Derfor vil vi gerne vise vores engagement ved at deltage i Earth Hour, siger formand for Natur & Miljøudvalget, Søren Peschardt, i en pressemeddelelse.

I Vejle svarer den halve times mørke til en besparelse på 2.000 kWh eller cirka 4.000 kroner.

Læs mere om Earth Hour på WWF's danske side her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden