Vejle-restaurant landets bedste til frokost

Restaurant Remouladen i Vejle blev søndag kåret til landets bedste frokostrestaurant foran bl.a. Brdr. Price. Kåringen, som Den Danske Spiseguide står for, fandt sted på Søllerød Kro.

- Vi havde ikke troet på det, siger driftschef Daniel Bro Schmidt til TV SYD. Men vi er meget taknemmelige.

Han tror selv, at Vejle-restauranten har vundet på grund af sit fokus på en ensartet kvalitet - og at restauranten holder sit koncept.

- Vi har ikke zig-zagget, som han udtrykker det.

Nemt, enkelt og smukt

-Vi var meget taknemmelig over at være mellem de tre bedste, siger Daniel Bro Schmidt videre. Men vi ikke sikre på at vinde.

Remouladen var oppe mod Brdr. Price og Restaurant Schønnemann.

Daniels Bro Schmidt beskriver selv Remouladens koncept som "klassisk dansk smørrebrød i et moderne snit". Han fremhæver, at restauranten laver alt fra bunden - og satser på en gennemført smagoplevelse.

- Det skal være nemt at spise, enkelt og smukt, siger Daniel Bro Schmidt.

Restaurant Remouladen ejes af Lego-arvingerne Morten og Anders Kirkl Johansen.

Driftschef Daniel Bro Schmidt med beviset på sejren.
Driftschef Daniel Bro Schmidt med beviset på sejren.