Vejle snubler i forårspræmieren

Vejle snublede mod Næstved i forårspremieren, og er nu fem point fra en oprykningsplads til Superligaen.

Vejle var store farvoritter hjemme mod Næstved i forårspræmieren, men hjemmeholdet måtte gå skuffede fra banen med et 1-2 nederlag

Allerede efter 20 minutter kom Vejle bagud, da Daniel Norouzi uheldigvis dirigerede en frisparksbold i eget net.

Anden halvleg var lige knap ti minutter gammel, da Vejle kom tilbage. Her bragte Christian Sivebæk balance i regnskabet, da sendte bolden i mål fra den bageste del af det lille målfelt.

Vejle kom dog igen bagud, da Stefan Nygaard snuppede bolden og scorede i et tomt net efter kommunikationsproblemer.

Vejle kom frem til en del chancer sidst i kampen, men målene udeblev. Med resultatet har Vejle stadig 30 point efter 21 runder, og har fem point op til AC Horsens på tredjepladsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.