TV der bevæger dig

Vejle Stadion bliver til Jokri Park

01:08

1 af 2

Vejle Stadion skifter i morgen navn til Jokri Park.

Johnny Kristiansen, indehaver af Jokri A/S og bestyrelsesmedlem i VB's professionelle afdeling, har købt stadionnavnet de næste fem år. Det skriver Vejle Amts Folkeblad torsdag.

- Det er et stort sponsorat, og det sætter en streg under, at der er folk, som tror på klubben og vores kurs, siger Henrik Tønder, ordførende direktør i VB.

Tilbage i bestyrelsen

Johnny Kristiansen afløser Vejle Kommune som sponsor af navnet på stadion. Kommunen købte retten til stadionnavnet, da VB tog det ny stadion i brug for cirka to år siden.

Johnny Kristiansen, indehaver af Jokri A/S, vil bruge millioninvesteringen i stadionnavnet til at markedsføre selskabet såvel lokalt som nationalt.

- Selskabet beskæftiger sig med meget andet end ejendomshandel og rengøring. Det vil vi gerne have markedsført. Og så investerer jeg også gerne i Vejle Boldklub, der har et stort plads i mit hjerte.

Johnny Kristiansen kom for nylig tilbage i bestyrelsen i Vejle Boldklub Holding efter et par års pause.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden