Vejle styrker indsatsen mod radikalisering

I Vejle vil de bl.a. lære af Århus kommune, der blandt andet har fokus på forældrene i kampen mod radikalisering.

Helt konkret vil Vejle kommune gennemføre tre ting, der skal forhindre, at unge muslimer fra Vejle for eksempel drager i hellig krig i Syrien:

- Kommunen vil samle et udvalg af lokale eksperter - de mennesker, der så at sige har fingrene helt nede i materien af problemet.

- Der skal meget større fokus på dialog med muslimerne - så kommunen og muslimerne kan give vigtige budskaber videre til hinanden.

- Og så vil Vejle lære af Århus kommune, der blandt andet har fokus på forældrene.

I Århus har de succes med indsatsen mod radikalisering af unge muslimer.

Kort sagt handler Århus-modellen om at informere og vejlede de unge om radikalisering - helt fra grundskolen.

Århus kommune arbejder også tæt sammen med forældrene, så de kan få gode råd til at tackle deres børns ekstreme holdninger.

Hvis kommunen får mistanke til at en ung bliver radikaliseret, bliver vedkommende straks mandsopdækket af en mentor, der fortsætter vejledningen direkte med den unge.

Politidirektør Jørgen Ilum (varighed 14 sek.):