TV der bevæger dig

Vejle Sygehus gør det igen

01:45

Sygehus ledelsen - bl.a. cheflægerne Dorte Crüger og Hans Chr. Thyregod (til venstre) fejrede dagen i sygehusets forhal.

Der blev skålet i champagne, da Vejle Sygehus igen kan prale med at være landets bedste.

1 af 3

Dagens Medicin har søgt efter de bedste sygehuse i landet. Der er flotte placeringer til de sydjyske sygehuse - men Vejle er klart nummer et. 

Det er, lige før Vejle Sygehus kommer op på siden af Odense Universitets Hospital. Dagens Medicin noterer, at blot navnet - Vejle Sygehus - får en del hospitals-ledere til at rynke på næsen af irritation.

Vejle Sygehus er de borgerliger politikeres favotit-hospital (skønt de borgerlige politikere også kæmper for det private sygehus). Alle skal lære af Vejle Sygehus, siger de borgerlige.

21 førstepladser

I år er Vejle Sygehus igen suveræn vinder af kategorien for mellemstore hospitaler. Vejle opnår 21 førstepladser af 27 mulige i sin kategori, hvilket er virkelig imponerende. Bispebjerg på andenpladsen og Hvidovre på tredjepladsen opnår henholdsvis 4 førstepladser og 7 førstepladser. Afstanden er altså meget stor. 
 
Vejle er kun et mulehår fra at overhale sin storebror i Region Syddanmark, Odense Universitetssygehus, som bare opnår en brøkdel flere point. Faktisk scorer Vejle tre førstepladser inden for de lægelige specialer, og det er ét mere end OUH. Selv Rigshospitalet er inden for rækkevidde, når man ser på den gennemsnitlige kvalitet. Så gode er Vejle på de specialer, som hospitalet beskæftiger sig med.

Bedste discipliner

Vejles  bedste discipliner er øjensygdomme og øre-næse-hals. Der scorer Vejle de højeste karakterer i landet, og det gør Vejle også i år. I år tager Vejle endnu en skalp, ortopædkirurgien, som Århus Sygehus ellers har siddet tungt på.

Vejle er suverænt, hvad angår eksempelvis operation for diskusprolaps. Liggetiden er under en dag, hvor konkurrenterne har tre dage. Kollegerne i Odense har over fem dage, og det samme har Rigshospitalet.

Vejle har ingen gen-operationer, mens landsgennemsnittet for hele landet er over fire pct. Rigshospitalet har mange patienter, og en del er sikkert specielle tilfælde, men dér er andelen af gen-operationer 13 procent. Det skal sammenlignes med Vejles runde nul.

God til kræft-behandling

Vejle er prikket ud som regionens kræftcenter, og så må det varme, at hospitalet netop klarer sig rigtig godt inden for kræftbehandling. Det er typisk for Vejles systematiske tilgang, at hospitalet bedre end så mange andre magter at give sine patienter den behandling, som de respektive multidisciplinære kræftgrupper anbefaler. Netop den vare, at leve op til krav, er Vejle rigtig gode til.

Inden for tyktarmskræft har Vejle en af landets laveste andele af dødelighed efter venteliste-operationer. Seks procent af de patienter, der bliver behandlet for lymfekræft, dør inden for et halvt år. Det lyder som et højt tal, men det er dobbelt så højt i Odense og tre gange så højt på Hospitalsenhed Vest i Region Midtjylland. Det får dumpe-karakter.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden