Vejle vandt sikkert

Vejle Boldklub vandt sikkert i aftes ude mod Hvidovre.

4-0 blev det til, efter mål af Nicolaj Agger, Kristian Gaarde, Henrik Bødker og Andreas Albers Nielsen.

Vejle kom foran allerede efter 7 minutter og lige inden pausen blev det 2-0.

Vejle mødte også Hvidovre sidste søndag, hvor Vejle vandt 2-0.

I den kamp havde Hvidovre ikke meget at byde på. I aftes spillede Hvidovre bedre, selvom holdet tabte 0-4.

4-0 sejren er den største udesejr for Vejle siden VB slog Randers FC 5-0 den 17. april 2003.