Natur- og miljøudvalget har netop vedtaget Vejle Kommunes første biodiversitetsplan, der skal bane vejen for at bevare de sjældne dyr og planter, der findes i lokalområderne.
- Det er meget vigtigt at vide, hvad vi har af biodiversitet rundt omkring i kommunen og lave en plan for at bevare, udvikle og beskytte biodiversiteten mest muligt, siger formanden for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune, Karl Erik Lund, (DF).
Med en biodiversitetsplan vil Vejle Kommune ikke kun have fokus på den beskyttede natur, som heder, moser, vandløb og overdrev, der er beskyttede naturområder jf. § 3 i naturbeskyttelsesloven. Planen fokuserer også på de ikke-beskyttede arealer og rummer derfor tiltag på hele 15 forskellige naturtyper.
De 15 naturtyper Vejle Kommune har fokus på:
- Græsland
- Egekrat
- Kildevæld
- Rigkær og naturlige enge
- Pilekrat
- Fattigkær, hængesæk, hedemoser og tørvemoser
- Gamle løvskove
- Elle- og askesumpe
- Småsøer og vandhuller
- Store søer
- Vandløb
- Rørsumpe
- Vejle Fjord
- Kystnatur
- Urban natur og infranatur
- Vi breder os lidt mere ud, end der har været tradition for. I eksempelvis private skove har vi jo ikke haft ret meget at sige, men der er masser af biodiversitet i skovene, som vi i samarbejde med lodsejere gerne vil arbejde på at bevare, siger Henriette Lang Sørensen, der er projektleder og biolog i Vejle Kommune.
Plads kræver samarbejde
Det kommer nok ikke som en overraskelse for mange, at biodiversiteten i Danmark falder med hastige skridt. Eksempelvis er 12 ud af de 73 danske dagsommerfugle forsvundet fra Danmark siden midten af det 20. århundrede, og over halvdelen af de tilbageværende er kritisk truede eller sårbare. En af årsagerne til at dyr og planter trues er, at de mangler plads. Vejle Kommune lægger i biodiversitetsplanen op til, at de gerne vil skabe mere helhjertet plads til naturen - og det kræver godt samarbejde og frivillighed.
- Det er et spørgsmål om, at vi vejleder lodsejere og borgere og bidrager med viden for derved at finde ud af, hvordan vi i fællesskab kan beskytte de truede arter, siger Henriette Lang Sørensen.
Ensianblåfuglen: En rigtig specialist
Sommerfuglen Ensianblåfuglen er én af de arter, der er meget specifik.
Dens larve lever på blomsten Klokkeensian og spiser sig tyk, hvorefter den adopteres af stikmyrer. Larven lever så videre i stikmyrernes bo, indtil den forpupper sig og derefter kravler ud som voksen sommerfugl. Det er altså en sommerfugl, der afhænger af tilstedeværelsen af både en værtsplante og en værtsmyre, der begge har forskellige krav til levesteder.
Et samarbejde er allerede stablet godt på benene ude hos Michael Lund i Egtved. Han er landmand og har sammen med Vejle Kommune fundet ud af, at han har flere sjældne dyr og planter på sin grund.
- Det er sjovt at vide, at man har noget, som er unikt, siger Michael Lund.
Sammen med kommunen har Michael Lund fået lavet nogle biotopsplaner, der har til formål at optimere forholdene for bestemte planter og insekter.
- Vi har blandt andet lavet en handlingsplan, hvor vi ser på afgræsningsmuligheder med hårdt og mildt afgræsningstryk. Nogle gange tager vi også dyrene væk i blomstringsperioder, siger Michael Lund.
Landmanden er begejstret for, at han er blevet klogere på sine arealer, og han håber på at kunne inspirere andre.
- Det er da rigtig rart at kunne komme ned og se, når gøgeurterne blomstrer og se, at der er liv. Jeg håber da på at kunne vise, at det godt kan lade sig gøre, siger Michael Lund.
Man vil i kommunen også have fokus på den bynære natur og inspirere almindelige borgere til at gøre forskellige tiltag for at beskytte biodiversiteten.
- Alle de steder, hvor vi har kommunale arealer, bliver tænkt ind nu her, og vi vil forsøge at påvirke vores plejecentre, børnehaver og boligforeninger, siger Karl Erik Lund, der er formand for Natur- og Miljøudvalget.
