Vejle vil i top med kræftbehandling

Vejle Sygehus vil være blandt verdens bedste til at behandle kræft. Sygehuset har sat millioner af til at gøre visionen til virkelighed indenfor de næste fem år.

Vejle Sygehus er blevet et specialsygehus for kræftbehandling.
Nu vil sygehuset være et af de bedste til at behandle kræft i hele verden.

- Det er vores helt klare mål at være blandt de bedste i verden inden for kræftsygdomme. Vi prioriterer at bruge tre millioner om året i fem år til at virkeliggøre visionen, siger lægelig direktør Dorthe Crüger.

? Vi vil have, at vores kræftlæger danner teams på tværs inden for bryst-, tarm-, lunge-, ovarie- og prostatakræft samt hæmatologi og laver en strategiplan for, hvordan de bliver blandt de bedste steder i verden til den behandling, de nu arbejder med, siger Dorthe Crüger.