Det virker at sortere i lejere

Udsatte boligområder som Løget Høj i Vejle nyder godt af en regel, der gør, at de kan sortere lejere på overførselsindkomst fra.

Løget Høj i Vejle har tidligere været på Ghettolisten. Men det er boligområdet ikke længere. Og ifølge udlejningschefen i AAB Vejle er det blandt andet fordi, de samarbejder med kommunen om at forhindre, at flygtninge og socialt udsatte flytter til boligområdet.

- Vi kan mærke det ved, at der lige pludselig kommer helt andre typer af familier ind. Vi har blandt andet fået en del unge familier ind som er i arbejde, siger Tommy Mølgaard, udlejningschef i AAB Vejle, til TV SYD.

Regeringen har som et givet kommunerne et redskab, der kan forhindre socialt udsatte familier i at bosætte sig i socialt udsatte boligområder. Kommunerne kan som et forsøg vedtage "den kombinerede udlejning", der giver boligselskaberne mulighed for at afvise folk, der har været på overførselsindkomst i mere end seks sammenhængende måneder. Det er den mulighed, som boligselskabet ABB Vejle har benyttet. Og det har altså fået Løget Høj til at blomstre.

Foreløbigt kører forsøgsordningen frem til 1. juli 2017.