Vejlegården: Brugt i åbningsdebat

Socialdemokraterne brugte konflikten omkring Vejlegården til et angreb på Venstre under Folketingets åbningsdebat.

- Vi har lagt mærke til, at Venstre vil fratage danske lønmodtagere muligheden for at bekæmpe overenskomster, hvor danske lønmodtagere risikerer kun at få 30 kroner i timen, lød det fra de politiske ordfører, Magnus Heunicke.

Frontalangreb

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby indleder åbningsdebatten med et frontalt angreb på Helle Thorning-Schmidt for at lægge nye byrder på erhvervslivet og dermed koste Danmark job.

Hun fremhæver, at beskæftigelsen er faldet med 10.000 personer, siden regeringen er trådt til:

- Så statsminister, smid stilletterne og find de flade arbejdssko frem, for det kræver hårdt slid og mere end skåltaler at komme ud af krisen og skabe job i Danmark. Venstre er klar - regeringen siger bare til, siger Ellen Trane Nørby.

Advarer

Hun advarer samtidig regeringen til regeringen om at se bort fra Enhedslisten og i stedet indgå finanslovaftalen med Venstre.

- Venstre var ikke med sidst, der blev forhandlet finanslov. Dengang var adgangsbilletten en accept af skatte- og afgiftsstigninger på fem milliarder kroner.

- Men når regeringen i skæret af det ene lys i fødselsdagskagen nu indkalder til forhandlinger igen, så tager vi gerne mod en invitation. Og vi har en forsinket af fødselsdagsgave med: Et eksemplar af Venstres udspil til finansloven.

- Der kan I finde de svar, I går og famler efter i blinde, lød det fra Ellen Trane Nørby.

Hun forslog samtidig, at Folketinget vedtager en udtalelse, som konstaterer, at regeringens kickstart har slået fejl, og at krisen ikke kun skyldes konjunkturerne, men også regeringens "fejlslagne økonomiske politik", som pålægger erhvervslivet "store byrder".

Men også Venstre må indstille sig på kritik. Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke nåede lige at takke for tilbuddet om at indgå en finanslov med Venstre, inden han gik til modangreb på Venstre for sagen om Vejlegården:

- Tak for at Venstre er klar til at forhandle. Derfor kigger vi også meget på, hvilken politik, Venstre fører.