Restauratør Amin Skov havde håbet på at kunne genåbne restaurant Vejlegården i begyndelsen af marts. Restauranten har været lukket siden december, hvor en brand ødelagde noget af bygningen.
Siden er Amin Skov sigtet for at være brandstifter.
- Vi venter alle på politiet. Før sigtelsen mod mig bortfalder, bliver der ikke udført arbejde i restauranten, siger Amin Skov til Vejle Amts Folkeblad.
- Tiden går, så det er svært at komme med et realistisk bud på, hvornår vi åbner, siger Amin Skov.