Vejlegården klar til åbning

I morgen åbner den landskendte restaurant Vejlegården igen. Ejerne er nye, men Amin Skov står stadig i køkkenet.

Restaurant Vejlegården blev landskendt, da 3F i månedsvis lavede faglig blokade mod den, og da ukendte gerningsmænd efterfølgende satte ild til den. Nu er bygningerne restaureret og restauranten genåbner i morgen.

Det bliver med en stor reception, hvor Amin Skov og resten af Vejlegården-holdet byder på gris på grill.