TV der bevæger dig

Vejles nye borgmester vil ud til borgerne

Jens Ejner Christensen overtog i aftes borgmesterkæden fra Arne Sigtenbjerggaard (V), der har haft posten siden 2010. Foto: Niels Rosenvold, Vejle Kommune

Vejle Kommunes borgmester hedder nu Jens Ejner Christensen (V). Han vil ud og møde borgerne og har planer om at flytte borgmesterkontoret ud i omegnsbyerne.

Jens Ejner Christensen overtog i aftes borgmesterkæden fra  Arne Sigtenbjerggaard (V), der har haft posten siden 2010.

Læs også Sigtenbjerggaards sidste dag som borgmester i Vejle

Allerede tidlig onsdag morgen klippede han den første røde snor som borgmester, da han var med til markeringen af, at Føtex på havnen i Vejle er blevet gennemgribende moderniseret. 

Den nye borgmester vil i det hele taget gerne ud at møde borgerne, hvor de lever og færdes.

Jeg vil jævnligt flytte borgmesterkontoret rundt i kommunens andre centerbyer og have træffetider der med åben dør  til uformel politisk dialog.

Jens Ejner Christensen, borgmester, (V), Vejle

- Jeg vil jævnligt flytte borgmesterkontoret rundt i kommunens andre centerbyer og  have træffetider der med åben dør  til uformel politisk dialog, siger Jens Ejner Christensen onsdag morgen til TV SYD, inden han skal i gang med det første møde med sine medarbejdere efter, at han nu sidder for bordenden som borgmester.

Jens Ejner Christensen er 48 år, landmand og 5. generation på ”Stormgård” ved Jelling. Den nye borgmester har siddet i Vejle Byråd siden 2010 som formand for Venstres Byrådsgruppe og medlem af Økonomiudvalget. Han har været folketingskandidat for Venstre og sad i Folketinget fra juni 2014 til juni 2015.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu