Vejret: Bare rolig - det bliver bedre

Vejret i bededagsferien bliver dårligt i begyndelsen, men slutter fint.

Vejret på denne store konfirmationsdag bliver rigtigt trælst - medmindre man kan lide gråvejr og byger.

Det bliver også halvkoldt - mellem fem og 10 grader.

Til gengæld bliver vejret lørdag og søndag meget bedre.

- I resten af den her lille Storebededagsferie ser det faktisk ud som, at det bliver til at blive ganske flot vejr. Solen bryder igennem, og temperaturerne stiger til at blive tocifrede. Mange steder får 10-13 grader. Og ikke specielt meget vind, Michael Skelbæk fra DMI til Ritzau.

Næste uge starter med blæst og regn, men skulle blive bedre 1. maj.

- Som det ser ud nu, så ser det faktisk ud som om, at det bliver en rigtig flot første maj. Med tørvejr, nogen eller en del sol, 10-13 grader og ikke specielt meget vind, siger Michael Skelbæk.