Vejret lukker bro og viadukt

Nattens vejr kan give problemer enkelte steder i morgentrafikken.

Tarphagebroen, der går over Varde Å på Tarphagevej/Vestkystvej mellem Esbjerg og Billum, er lukket på grund af vand på kørebanen. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

I Bramming er viadukten i bymidten lukket og afspærret ligeledes på grund af vand.

I Esbjerg skal trafikanter derudover være opmærksom på et væltet træ på Kvaglundvej.

Politiet oplyser, at vejret ellers ikke har haft nogen betydning for nattens trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

OPDATERET: Tarphagebroen åbnede igen omkring kl. 7.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.