Venstre: Bestanden af bramgæs skal reguleres

Næstformanden i miljøudvalget, Anni Matthiesen (V) vil nu komme de landmænd, der er plaget af bramgæs til undsætning.

Omkring 25.000 sultne bramgæs hærger i disse dage Mandø og truer øens landmænd på deres eksistensgrundlag.

I et direkte interview i TV SYD Nyheder kl. 19.30 fortalte næstformanden i miljøudvalget, Anni Matthiesen (V), at hun var overrasket over omfanget.

Hun mener, at en regulering af bestanden af bramgæs, er den eneste rigtige løsning, og derfor vil hun nu gå i dialog med miljøministeren for at få løst problemet.

Klik på playeren ovenfor og se hele interviewet med Anni Matthiesen.