TV der bevæger dig

Venstre-udfordrer klar borgmester-dyst i Horsens

Kristian Dyhr, der til daglig er leder af Sportscollege Horsens, skal kæmpe om borgmesterposten mod Socialdemokraternes Peter Sørensen.

Det bliver den 38-årige Kristian Dyhr, der bliver Venstres borgmester-kandidat ved kommunalvalget i november 2013.

Kristian Dyhr, der til daglig er leder af Sportscollege Horsens, skal kæmpe om borgmesterposten mod Socialdemokraternes Peter Sørensen, der fornylig blev byens førstemand efter Jan Trøjborgs død.

80 ud af de 136 fremmødte Venstre-medlemmer satte torsdag aften på Hotel Pejsegården i Brædstrup deres kryds ved Kristian Dyhr, mens 54 stemte på den anden kandidat, byrådskollegaen Ulrik Kragh. To stemte blankt.

Det var en overvældet Kristian Dyhr, der efter valget takkede forsamlingen:
- Jeg er stolt, jeg er glad, jeg er lykkelig, og jeg er klar, sagde han.

Socialdemokratiet har siddet på magten i Horsens siden 1918, men partiets magtbase i kommunen er skrumpet betydeligt efter kommunalreformen, hvor de tradtionelt Venstre-stærke landkommuner Gedved og Brædstrup blev en del af Horsens Kommune.

Det lykkedes dog Jan Trøjborg at sikre Socialdemokratiet magten solidt gennem gode personlige valg. Efter Trøjborgs pludselige død, er spillet om borgmesterposten igen mere åbent.

Kristian Dyhr afløser svineavleren og 1. viceborgmester Hans Bang Hansen som Venstres udfordrer til borgmesterkæden.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden