TV der bevæger dig

Venstrepolitikere i Vejle skifter mening om vindmøller

Niels Clemmensen (V) er en af de Venstre-folk i Vejle Byråd, der - i 11. time - har ændret holdning til vindmøllerne i Vandel.

Flere medlemmer af Venstres byrådsgruppe har i 11. time ændret holdning til, hvorvidt det er en god ide at opføre 14 store vindmøller i Vandel.

Venstres byrådsgruppe i Vejle er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt man skal stemme for at opføre 14 knap 150 meter høje vindmøller i et naturområde syd for Vandel.

Sagen har været diskuteret og møllerne planlagt i årevis, men fire lokale Venstre-vælgerforeninger har for nylig meddelt, at de er lodret imod vindmøllerne.

Også i byrådsgruppen har mindst to venstrepolitikere i løbet af den sidste uge skiftet holdning til vindmøllerne. Så sent som fredag d. 25. september udtalte Niels Clemmensen sig positivt om møllerne til TV SYD.  Men i dag, onsdag blot 6 timer før byrådsmødet fortæller Niels Clemmensen TV SYD at han har ændret mening om møllerne.

- Jeg har været for, men jeg har ændret holdning fordi møllerne stilles op midt i et unikt naturområde, siger Niels Clemmensen (V) onsdag formiddag til TV SYD. Han vil ikke afsløre de nærmere omstændigheder omkring sin ko-vending, men siger at det primært handler om naturhensyn.

Og Niels Clemmensen er ikke den eneste politiker i Venstres byrådsgruppe i Vejle, der har ændret mening om vindmøllerne.

- Umiddelbart er vi flere, der har ændret holdning, siger han onsdag til TV SYD. Udfaldet af dagens byrådsmøde, tør han dog ikke gætte på. 

- Jeg ved det ikke. Jeg er ikke i stand til at give dig et svar, siger han onsdag formiddag til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden