TV der bevæger dig

Ventetid på at få skiftet vinterdæk

Sneramte bilister kimer dækfirmaerne ned. Der er nu flere ugers ventetid på at få skiftet til vinterdæk, og nogle dæktyper er allerede udsolgt.

Weekendens snefald har skabt telefonstorm hos de lokale dækfirmaer, der melder om flere ugers ventetid på vinterdæk. JydskeVestkysten har talt med otte dækfirmaer, der alle bekræfter den enorme efterspørgsel.
- Der er kaos herude. Man kan sagtens risikere at skulle vente 14 dage, siger mekaniker Martin Seehagen fra Ahlmann Dæk på Hjertingvej i Esbjerg.

Fuldstændigt vildt

Samme travlhed er der hos Vejen Dæk og Fælge, hvor indehaveren Palle Mikkelsen har hængt i telefonen hele formiddagen.

- Folk har ringet helt fra Århus og Viborg. Det er fuldstændig vildt, siger Palle Mikkelsen.

Kun de dårlige dæk tilbage

Ventetiden er dog ikke bilisternes eneste problem. Det er så godt som umuligt at skaffe bestemte dæktyper, fordi de allerede er udsolgt. Det fortæller Arne Hansen, der er konsulent i Dækbranchens Fællesråd. 
- Vi hører, at mange af de anerkendte mærker er ved at være udsolgt, så der kun er de billigere og dårligere tilbage, siger Arne Hansen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden