Verdens største dragefestival på Fanø

Gratis adgang til verdens største dragefestival, der afholdes på Fanøs strande.

Det er 27. gang, Fanø lægger strande til verdens største dragefestival - og der er gratis adgang.

Da nogle få drageentusiaster i 1985 mødtes på Fanøs strande for at dyrke deres fælles hobby, var det de færreste, der havde ventet, at begivenheden siden hen skulle udvikle sig til verdens største dragefestival.

- Gennem årene er vores dragefestival blevet mere og mere populær. Drageflyvning er en unik hobby, der foregår i harmoni med omgivelserne og udnytter den energi, som findes ude i naturen. Vi har ingen sponsorer, da det er vigtigt for os at holde festivalen fri for kommercielle interesser, og det er gratis at deltage i de mange aktiviteter, siger festivalens tyske grundlægger Wolfgang Schimmelpfennig.

Festivallen finder sted fra den 16-19. juni.